
Velkommen
Skønhedsklinik i Holbæk
Min klinik blev skabt for at kunne tilbyde en både visionær men også innovativ klinik. I klinikken vil du opleve, at der er hyggeligt og stemningsfyldt men meget vigtigt roligt og afslappende. Af samme årsag er det ikke muligt bare at komme forbi min klinik, der skal bookes tid først. Jeg vil have åbent et tidsrum 2 dage om ugen, hvor du er meget velkommen til at komme forbi for at se klinikken, få vejledning eller købe de produkter du mangler. Se under åbningstider.
Behandlinger
Ansigtsbehandlinger
Her vælger du den tid du gerne vil behandles. Der vil altid indgå en hudanalyse, afrens, massage, peeling og maske. Mængden af behandling vil det være tiden der afgør, det er op til dig. Vi finder sammen ud af hvad der skal arbejdes på. Hudtilstanden kan sagtens være forskellig fra gang til gang, derfor vil den enkelte ansigtsbehandling være skræddersyet til dig. Jeg anvender Environ i mine ansigtsbehandlinger.

Bryn & Vipper
Hvis du ikke går med så meget makeup eller bare gerne vil have mere markerede øjne og øjenbryn kan det være en god ide at få dem farvet. At få rettet øjenbryn med voks kan ligeledes løfte øjenlåget mere og det ser utrolig flot ud.

Massage
Ønsker du afslapning fra dagligdagens stress og jag, kan det give god mening at booke en massage. Det afslapper dine muskler og sætter dit stressniveau ned, hvilket er godt for dit velbefindende. At få masseret musklerne øger ligeledes blodgennemstrømningen, så de bedre bliver iltet samt optimere udskillelsen af affaldsstoffer. Du vil gå herfra afslappet og med øget velvære.

Voksbehandlinger
Jeg anvender Lycon i mine voksbehandlinger. Lycon er kendt for at pleje, beskytte og bevarer hudens barriere intakt både før, under og efter en voksbehandling. Alle produkterne fra Lycon er fremstillet af den fineste, naturlige harpiks, bivoks og aromaterapi, der giver fremragende resultater og fjerner genstridige hår. Inden du skal vokses (bortset fra ansigt), er det vigtigt at du lader dine hår gro så de er ca. 0,5 cm. lange. Det gør at de fleste hår kommer med hver gang. Hårene vokser i forskellige tempi, derfor går der et antal behandlinger før vi når alle stadier igennem. Mest optimalt skal du vokses hver 4. uge.

CACI
CACI har eksisteret siden 1992. Mikrostrøm giver små bitte impulser til kroppens i forvejen bioelektriske felter som findes i hele vores krop. Fornemmelsen af impulserne er nærmest sub-sensoriske, hvilket vil sige at man kun mærker en let prikkende fornemmelse. Til at starte med blev behandlingen anvendt i det medicinske felt til at afhjælpe blandt andet pludselige opståede lammelser i ansigtet, optræning af ansigtsmuskulatur efter slagtilfælde, men nu også internationalt på brandsårsafdelinger i forbindelse med sårheling. Dette på grund af kombinationen af mikrostrøm og LED lyssterapi. Derfor kalder man det også i skønhedsbehandlinger for ikke-kirurgisk ansigtsløft.
